Holdet bag oddveggies

Vi mødte hinanden i MasterChef og fandt hurtigt ud af, at vi delte kærligheden til grøntsager og smukke måltider. Oddveggies er vores fælles univers, hvor mad, æstetik og leg mødes.

Hos oddveggies skaber vi smagsoplevelser, der udfordrer forventningerne og hylder grøntsagernes alsidighed. Med fokus på æstetik og bæredygtighed tilbyder vi catering, private dining og langbordsmiddage – altid med sæsonens bedste råvarer.

For os er mad et sprog i sig selv. Hver råvare har sin egen personlighed, og vi elsker at sætte dem sammen på nye måder. Når vi skaber en menu, er det ikke kun for at servere retter, men for at invitere gæsterne ind i et univers af smag og stemning. Vi lægger vægt på detaljen, på helheden og på den følelse, der opstår, når mennesker samles omkring et smukt bord.

Oddveggies er vores fælles projekt, men også vores legeplads. Det er her, vi kan eksperimentere, udforske og dele glæden ved mad med andre. Vi ønsker at skabe oplevelser, hvor maden ikke bare bliver spist, men mærket og husket.